Logbog for Ingeborg 1989
Logbog for Ingeborg 1989
Out of Season
Bord er lakeret. Søvandspumpen hovedrepareret. Begge oliefiltre er skiftet.
Forfilteret er skiftet for første gang og var helt tilsat – en fejl, der nær
havde kostet os en ny motor pga. fejldiagnose.
Summer Cruise
27.06.1989 NORSMINDE
Tirsdag Sommerferien er begyndt. Vi går til Egå for at få monteret spil til
storsejlet.
28.06.1989 EGÅ
Det bliver sent eftermiddag inden mastespillet er monteret og det blæser
hårdt fra SW. Vi går
ud og får en frisk sejlads til Grenaa, ankomst 23:00.
29.06.1989 GRENAA
Kulingvarsel 15-20 m/s for i formiddag
30.06.1989 GRENAA
Vi sætter kurs mod Hou, men vinden går i NV og vi falder af mod Anholt i stedet. Havnen på Anholt er godt besøgt, men langtfra fuld.
31.06.1989 ANHOLT
Lørdag. Pakker picnic og spadserer til Ørkenen. På flyvepladsen tæller vi 11 flyvemaskiner – alle med én motor. Styrkelse af DSI ved omdannelse til et A/S med navnet KMC Engineering er ved at være på plads. Vi har netop fået agenturet for Gösta Larssons udstyr og for Hovex, men driftslederne stritter imod, idet de frygter (og med rette) at det vil mindske deres indflydelse. Vi deler et kg jomfruhummere til kold hvidvin.
02.07.1989 ANHOLT
Søndag. Strandvejr.
03.07.1989 ANHOLT
Mandag. Strandvejr.
04.07.1989 ANHOLT
Tirsdag. 0-8 m/s skiftende retninger. Vi forlader Anholt. 4-5 ankre ligger over vor line, da vi skal gå. Radartårnet kan vi se længe, men også Elsams forsøgsmølle ved havnen rager op. Vinden flover og havet bliver til sidst helt slet. Efter 8 timer på sejl og motor rammer vi Hou.
|
Figur 1. Hedebølge
05.07.1989 HOU
Det er hedebølge – selv vor mor kan ikke klare at ligge ved stranden.
06.07.1989 HOU
Fisk er frisk og billig. I går fik vi en friskfanget pighvar, så stor, at den lun lige kunne være i gryden – 25 kr. og i dag er der varm nyrøget sild til frokost – 3 kr.
|
Figur 2. Indløbet til Hou med sandsuger
07.07.1989 HOU
Fredag 11:00 afgang Hou. 16:30 Nordre Rønner tværs- 21:50 solnedgang syd for Hätteberget.
Det bliver den luneste nat i mands minde og kajen på Marstrandsøen myldrer med folk til sent.
08.07.1989 MARSTRAND
Lørdag. Vi går til Hummervigen ved Hjärterö. Det er bagende varmt. Vand 20,5 oC.
|
|
Figur 3. 07.07.1989 21:50 solnedgang syd for Hätteberget. |
08.07.1989 HUMMERVIGEN
Søndag. Varmen fortsætter, men vi får torden
10.07.1989 HUMMERVIGEN
Køligere, overskyet og regnbyger fra morgenen
11.07.1989 SMÖGEN
Tirsdag. Vi fik en fin sejltur i går i NØ og Ingeborg gjorde en god figur i sejlskibsracet nordover. Nu ligger vi for hækanker i Smögen – inde i smørhullet og solen skinner igen på os. Ingeborg har fået Seagrib i hækken. Vi havde regnet med at Syversen havde et nyt Bruce anker til stævnen, men han har nedlagt forretningen på kajen og handler nu kun med sejl. Han tjener mere ved at leje lokalerne ud til en tøjbutik.
12.07.1989 SMÖGEN
13.07.1989 SMÖGEN
Ledningssystemet i Ingeborg er nu renoveret og efterset. Hvert apparat har
igen fået egen
sikring. Fra hoveddåse i lasten er der ført 6 mm2 frem til sikringsdåser i
toilet, cockpit, pantry
og til salon bb (Den har været der i flere år). Nu mangler der kun at
efterse starter- og
motorkabler.
14.07.1989 SMÖGEN
Fredag. Vi går til Lysekil og byen står på den anden ende. Der var store
optog og politi og
ambulancer havde fuldt op at gøre med at køre de mest voldsomme eller
medtagne bort. Vi går
om morgenen gennem Malöströmmer til Kungsviken. Vi har ringet sammen med
Felicia og
aftalt at mødes der. Vi fandt en ledig plads ved siden af Olaf og Ingelise
Sillesen – et
ejendommeligt sammentræf at to naboer mødes i en sådan krog som
Kungsviken.
16.07.1989 KUNGSVIKEN
Vi bliver. Her er læ, men på havet har det blæst nogle dage og der hænger
stadigt kulingvarsel.
17.07.1989 KUNGSVIKEN
Mandag afgang fra Kungsviken. Vi siger farvel til pigerne som har været feriegæster og boet i agterkahytten.
|
| Figur 4. Kungsviken. Poul, Margit, Ingelise, Anne, Nete, Karin og Lars Olav. Oluf tager billedet. |
18.07.1989 STENUNGSSUND
Tirsdag. Stenungssund havn ligner sig selv og der er et godt indkøbskvarter
langs havnefronten.
Det frister os til at købe et kinesisk farve-TV.
19.07.1989 STENUNGSSUND
Onsdag. Poul og Margit har bryllupsdag. Vi ringer og ønsker tillykke med
dagen. De ligger i
Marstrand. Det kulingsvejr, der har været hele ugen, er forbi og vi
beslutter os for at sejle til
Jylland. 12:15 Marstrand tv o bb og Aastol passeret.20:45 Fast ved broen
ved Gl Pier i Skagen.
20.07.1989 SKAGEN
Torsdag. Får en øl med Felicia på kajen. De går videre til Anholt og får
måske besøg af Rasmus.
21.07.1989 SKAGEN
Fredag. Ingeborg får UFO antenne med forstærker. Det hjælper lidt på
signalet, men den skal
vist højt op i masten for at virke tilstrækkeligt.
22.07.1989 SKAGEN
Lørdag. Vi sejler til Sæby.
23.07.1989 SÆBY
Søndag. SL-401 får nye ventiler. De gamle var defekte. Alt bliver skiftet
undtaget fjeder og O-ring i pumpearm.
24.07.1989 SÆBY
Mandag. Rejser med tog til Toftlund for at se til byggeriet af
kartoffelmelsfabrikken. Alt går
godt, men ikke uden forsinkelse.
25.06.1989 SÆBY
Tirsdag. Vi har haft det meget varmt en hel uge nu og sommeren omtales nu
som den varmeste
i 30 år. Om aftenen ser vi Læsø som luftspejling og over Hirtsholmene er
der kraftige og
vedvarende luftspejlinger.
26.07.1989 SÆBY
Onsdag. Afgang Sæby. Det bliver kryds til Grenaa, men vi får et langt ben
fra Læsø til Gjerrild
og når frem til Grenaa 12:30.
27.07.1989 GRENAA
Det der diset og vi får den første regnbyge siden den 17.07. Dieseltank
utæt. Lækken må være
i toppen for det drypper kun ved krængning og i sø. 20:00 hjemme i
Norsminde. Britta kommer
og henter os. Niels er på feetkursus i denne uge og har taget fri fra sit
livredderjob ved søen.
Jens er netop vendt hjem fra en fjorten dages dur sammen med brødrene Kjær
i Walemina i
Götakanalen.
WEEKENDS
30.04.1989 NORSMINDE
Søndag. Solskin. Vandtemp. I havn 11 o
C. Kort sejltur på bugten sammen med V..... og Jens.
Jens har sluttet sit speciale i Odense i røde Pseudomonas evne til
nitrogenfiksering. Det blev til
et 11-tal og han kan nu slappe af og tage lidt på i vægt igen. Han er
påbegyndt sit
licentiatstudium eller pH D, som det vist hedder nu til dags.
●
04.05.1989 NORSMINDE
Kr. Himmelfart torsdag. Afgang Norsminde til Nappedam. Aftalt møde med
Torben og Alice.
Sol, varmt.
05.05.1989 NAPPEDAM
Pinse, fredag. Fjong returnerer til Egå. De skal male deres nye tagetage.
Sol og blæst. Sen
afgang til Hou. Vi bliver kun 2 både i år, Felicia og Ingeborg. Torben og
Alice vil hellere male
hus, Henning har været meget syg og har ikke fået båden i vandet endnu.
Anders og Kirsten er
ved at opgive sejlads til fordel for land- og rejselivet. Båden er sat til
salg. Villy har netop solgt
sin part i Granada’ en. Det kuler og vi ligger uroligt den første dag. Om
mandagen bliver vejret
rigtig sommerligt.
06.05 1989 HOU
Lørdag. Sol den ganske dag. Nete har forstrakt et ledbånd i foden og vi
holder os til båden.
Skifter kabel til forlanterne.
●
18.05.1989 NORSMINDE
Fredag tidlig afgang til Mårup. Stille og varmt. Det bliver en solvarm
sommerweekend.
●
26.05.1989 NORSMINDE
Vi tog ned i båden om torsdagen og arbejdede lidt med opsætning af nyt
strømpanel over pantry.
27.05.1989 NORSMINDE
Fredag sejlede vi i havblik til Korshavn. Fra en god ankerplads kunne vi
følge forberedelserne
til Fyn Rundt den følgende weekend.
28.05.1989 KORSHAVN
Lørdag fik vi V..... og Jens som frokostgæster. Det er glitrende varmt
solskinsvejr.
29.05.1989 KORSHAVN
Søndag hjem i havblik. Får lidt frisk luft fra SW til slut.
●
02.06.1989 NORSMINDE
Fredag. Der har været rejsegilde på den nye fabrik i Toftlund og alle er
meget tilfredse med
byggeriet. Det var planen, at Jens og V..... tog med på tur, men V.....
skal aflevere en rapport
i næste uge og vil gerne arbejde i weekenden.
03.06.1989 NORSMINDE
Lørdag, vi går til Langør og ankrer. En flot dag og en endnu flottere
aften. Vi griller på stranden.
04.06.1989 LANGØR
Søndag, lidt køligere. Benytter tiden til at skifte ledninger ud med nye
2x2,5 mm2
05.06.1989 LANGØR
Mandag forlader Langør i god vind. Vinden dør inden vi når Norsminde.
●
10.06.1989 NORSMINDE
Lørdag. Vibeke blev 28 år i går og kunne fejre det ved at aflevere en
”hængende” 1. dels rapport.
Jens har været til konference i Aarhus hele ugen om denitrifikation i jord
og sediment. Vi sejler
ud i det blå og ender i Ebeltoft i let luft og høj himmel. Vi slutter dagen
med grillaften på molen
og stenene holder på varmen længe efter solen er gået ned.
●
16.06.1989 NORSMINDE
Fredag. Jens og Vibeke tager nok en tur med. Vi går mod Sletterhage i
bidevind. Krydser ned
mod Issehoved og ender dagen for anker i Langør.
17.06.1989 LANGØR
Turen går videre i høj sol forbi Kyholm og til Ballen
18.06.1989 BALLEN
Vi sejler sønden om Samsø i hård vind fra NØ.
●
24.06.1989 NORSMINDE
Det bliver en kort tur. Målet var Mårup, men en skov af sejl ved Tunø
lokkede os ind. Vi ankrer
på rheden sammen med 100 både og havnen er propfuld. Alle skulle til
Tunøfestival – en ren
jazzfestival.
25.06.1989 TUNØ
Vinden går i syd om morgenen og vi flytter om på nordsiden af revet. Britta
er blevet student
og skal begynde på apoteket i Skanderborg 1. september som
apoteksassistentelev.
●
11.08.1989 NORSMINDE
Fredag. Ruskvejr. Vi bliver i Norsminde.
12.08.1989 NORSMINDE
God vind. Vi går ind til Tunø. Brombærrene er ved at modne, men ikke klar
endnu. Om aftenen
er vi til træskobal i Tunø forsamlingshus og det trak ud.
13.08.1989 TUNØ
Niels og Britta starter cykelferie i morgen.
●
18.08.1989 NORSMINDE
Fredag. Vi bliver i Norsminde
19.08.1989 NORSMINDE
Lørdag. Flot sejlads på frisk halvvind til Ebeltoft.
20.08.1989 EBELTOFT
Søndag. Varmt 25-28 oC og sol.
●
30.09.1989 NORSMINDE
Lørdag. Vejret er dejligt og vi går til Ebeltoft. Om aftenen er det så
lunt, at vi tænder grill, men
ved 9-tiden falder dug og vi går inden døre. Vi ser at Skudehavnen nr. 54
er til salg. Den ejes
af en Niels Stender, der arbejder i Saudi Arabien. Prisforlangende er
605.000 kr. og det synes
vi er for meget for et træhus på lejet grund.
01.10.1989 EBELTOFT
Søndag. Vi får hård vind fra vest hjem. Vi har sejlet meget i år. Forrige
weekend var vi på Tunø
og ugen før igen på Endelave.
COMMENTS





Kommentarer
Send en kommentar