Logbog for Ingeborg 1992
Logbog for Ingeborg 1992
Out of Season
Ingeborg har fået ny hvid sprayhood, nyt overtræk til Seagull.
Summer Cruise
26.06.1992 Norsminde
Fredag. Sommerferien er begyndt. Danmark vinder Europamesterskabet i
fodbold og landet står på den anden ende.
27.06.1992 Norsminde
Lørdag. Vi sejler til Grenaa. Der har været tørke i halvanden måned. Det er
den værste tørke i 100 år.
28.06.1992 Grenaa
Vi ligger over i Grenaa. Det er rat ovenpå en travl uge. Kølekompressor
monteres på hylde, der opsættes i styrbord kistebænk og ankerspil monteres
på en hylde støbt fast i ankerbrønden.
29.06.1992 Grenaa
Mandag. Vi går øst om Læsø og anløber Østerby ved midnat. Havnen er
fuld.
30.06.1992 Østerby
Tirsdag. Vi ser kun et enkelt dansk flag, nogle få tyske – resten er
svenske. 10:30 Engelsmanden passeret. 1635 Hätteberget ret foran. Det er så
diset, at vi ikke kan se Carlstens Fæstning. Bortset fra en halv time med
vind, har vi haft vindstille og havblik på turen. 17:30 Vi er fortøjet ved
broen i Marstrand. 27 oC.
01.07.1992 Marstrand
Køleskab 10 oC. Ispose 6 oC.
03.07.1992 Marstrand
Fredag. Der er høj aktivitet i Marstrand. Svensk Drageklub afholder
international kapsejlads og Nautor har arrangeret stævne for Swan-bådene og
de er der næsten alle lige fra den gamle 36” op til de helt store. I går
holdtes karneval i byen med støtte af sejlende band, der kraftigt
sponsoreret turnerer langs kysten i et par flotte 2- og 3-mastede træskibe.
Richard Høj/Errboe/Pedersen fører i Dragesejladsen. Kronprins Frederik
ligger på en 15. plads. Vi har fået besøg af Dannebrog og Henrik er
tilsyneladende meget interesseret. Der bliver gjort klart til
Marstrandsregatta og så kommer både i hundredtal til Marstrand og vi
fortrækker til skærgården.
|
| Figur 1. Danholmen. Kilde Rorgänare, Naturhamnar. |
09.07.1992 Gälgårdsskär.
Efter nogle dage ved Hjärterö i Hummervigen gik vi til Danholmen og fandt
ind i en smal kile mellem Gälgårdsskär og en lille ø øst om Väggen. Vi
ligger langskibs og har bergöglar på begge side af spalten, så vi ligger
nogle dage i strålende sol. Snakker med Poul, der er kommet til Skagen. Vi
har problemer med kølekompressoren, der gør startforsøg for straks at falde
ud. Batteriet er fuldt opladet, så vi kan ikke afhjælpe fejlen. Vi savner
dog ikke is. Vi fik fyldt op under proviantering i Skärhamn. I dag er vejret
blevet overskyet og blæsende.
10.07.1992 Gälgårdsskär.
Fredag. Vi havde planlagt at gå til Skagen i dag, men vinden er i SW, så
går i stedet ind og ser på byen i Skärhamn. Lænsepumpen starter via relæ og
jordet udenom hoveafbryder. Nu er relæspolen det eneste, der konstant er
jordet og det begrænser tilsyneladende lækstrømmen. Hovedansvaret for
lækstrømmen er pulsladeren og den bør kun indkobles ved landstrøm.
11.07.1992 Skärhamn
Lørdag. 08:30 afgang Skärhamn. Vind NW ca. 8 m/s. 12:00 kysten forsvinder
bagude. 15:50 fortøjet på havnens bedste plads i Skagen. Snakker med Peter
Skytte, der har en Maxi 120 (Nr. 51). Han købte den i 1981 og har brugt den
til 10 måneder i Middelhavet og en tur over Atlanten.
15.07.1992 Skagen
Vi har haft et par blæsende dage med regnbyger, men nu er skyerne væk igen
og vinden moderat. Vi havde besøg af Margit og Poul og pigerne i går til
rejespisning. De ligger i Strandby og har hentet bilen.
16.07.1992 Skagen
Sussi og Leo samler stadig fulde huse på Hotel Skandinavien til stor
forundring for nogle. Forklaringen er ellers meget enkel – de er bare
gode.
17.07.1992 Skagen
Fredag. Tørken og hedebølgen er ovre og afløst af alm. dansk sommervejr.
Det regner nu til morgen, men regnen er sparsom og kommer også for sent til
at redde høsten.
18.07.1992 Skagen
Lørdag. Vi forlader Skagen i hård vind fra SW-W.
21.07.1992 Hou
Stille. Morgentåge. Der ventes op til 30 oC i dag.
22.07.1992 Hou
12:00 Hals Barre tværs. Modtog fax fra Jens i dag, så nu må jeg erkende, at
systemet virker.
23.07.1992 Grenaa
Har truffet aftale om møde med Uffe Andreasen den 3. august om KMC
Engineerings fremtidige ejerforhold og status.
24.07.1992 Grenaa
Vind SØ 4-6 m/s. Vi går øst om Hjelm til Kyholm Løb og ankrer ved
Langør.
25.07.1992 Langør
22:15 måles 23 oC og 20oC vand. Der er næsten stille.
Vi tæller 46 både for svaj.
26.07.1992 Langør
08:20 måles 21 oC luft og 19 oC vand. Det må have
været tæt på en tropenat. Fem tyske sejlere har svære problemer med at få
ankrene til at holde. Det ser ud til at være CQR-ankre, der volder
problemer. Nogle stikker for lidt kæde ud, men selv med kæde og rigelig
line, slipper CQR-ankeret. Måske er disse ankre uegnede til bunden her ved
Langør. En sejler ligger eksempelvis for et ca. 10 kg Bruce anker uden kæde
eller ankervægt på linen efter eet mislykket forsøg. Store både med tunge
CQR-ankre ligger tilsyneladende udmærket. CQR-ankeret skal måske have større
tyngde for at holde.
27.07.1992 Langør
Vi forlader Langør i en energisk og vedholdende tordenbyge. Det er første
gang, vi har regntøj på i ferien.
28.07.1992 Egå
Vi har besøgt Torben og Alice om aftenen. Ligger det meste af dagen og
venter på at en kuling skal løje. Det gør den ikke, så om aftenen sætter vi
Genua II alene og går i fin fart langs kysten til Norsminde.
Weekends
15.05.1992 Norsminde
1. sejltur. Vinteren har været mild og foråret koldt. Vinter og forår er
næsten gået i eet uden varme, men i dag slår varmen til med bagende sol.
Vinden er god og vi går til Mårup. Entreprenøren har haft travlt med
havneområdet i vinter. Der er bygget ny overdækket grillplads og kiosken er
ved at få selskab af et par huse med endnu ukendt formål. Vinden er
sydøstlig og på stranden bag havnen har drageflyvere fra hele landet slået
sig ned for dagen og flyver højt oppe over bakkerne i den gode opvind.
Udstyret er enkelt og en hangglider fylder ikke mere i sammenklappet og
sammenrullet tilstand end at den let kan transporteres på en tagbagagebærer.
Niels har talt om at tage med os i denne weekend, men udsigten til det gode
vejr og samværet med nye klubkammerater fik ham dog til at fortrække at
blive i København. Han bor stadig i Helle og Oles lejlighed på Vigerslevvej.
Lejligheden er svær at sælge, så der kan meget vel gå en rum tid, inden han
bliver nødt til flytte. Lejligheden ligger bekvemt for ham at nå ud på
Carlsberg Laboratoriet.
17.05.1992 Mårup
Fortsat sol og varme. I dag let vind.
●
22.05.1992 Norsminde
Flot sejlads til Endelave
24.05.1992 Endelave
Dejlig sol hele weekenden. Er taget tidligt hjem – skal nå at sende tilbud
på en hvedestivelsefabrik til Saudi Arabien.
●
04.06.1992 Norsminde
Torsdag. Det er torsdag og vi sejler sent. Niels er med os. Han er syg
af
mononucleose og kunne måske have godt af at blive passet lidt op og vejret
er meget varmt. Vi ankrer i Langør lidt over midnat.
05.06.1992 Langør
Grundlovsdag. Vejret holder og vi får en dejlig tur gennem Kyholm Løb og
videre til Ballen.
06.06.1992 Ballen
2. Pinsedag. Vejret har været godt fra morgen til aften. Margit og Poul er
også kommet til pinsestævne, men de andre svigter i år. Vi får installeret
kølekompressor og påbegynder flytning af ankerspil til ankerbrønd. Vi hilser
på havnefogeden, Ingegerd. Nete kender hende fra gamle dage som underviser i
plantefarvning m.m.
●
13.06.1992 Norsminde
Lørdag. Det er højsommer og solen har nu skinnet fra en skyfri himmel siden
midt i maj. Vi går til Begtrup Vig. Niels har det bedre og er nu næsten
feberfri efter at have haft høj feber i 3 uger. Han må regne med en lang
rekonvalescensperiode før han er på toppen igen.
14.06.1992 Begtrup Vig

Kommentarer
Send en kommentar