Logbog for Ingeborg 2003
Logbog for Ingeborg 2003
Out of Season
Målte forsejl fra sjækkel til sjækkel: 11,53 m
Målte kutterstag fra top til dæk: 11,63 m
Summer Cruise
29.06.2003 Begtrup Vig
Søndag. Ankring nær havnen mod syd. Honda startede perfekt, selvom den ikke
er vinterklargjort. Det bliver en af de helt store aftener med næsten
havblik, grill på båden, svaner med 6 svaneker.
02.07.2003 Marselis
Onsdag. Det blæser og vi bliver i Marselis
03.07.2003 Marselis
Fredag. Vi går til Grenaa i fin vind.
04.07.2003 Grenaa
Vinden er blevet sydlig og kursen er sat mod Ø. Hurup
05.07.2003 Ø Hurup
Lørdag. Kuling på Kattegat. Vi bliver.
19.07.2003 Skagen
Lørdag. Der var mange udenfor Skansen og det ville tage en time i køen for
at komme og høre Sussi og Leo. De tager nu entré og har fået dørvagter, men
mindsker ikke trykket. Vi nøjedes med den stemning, der flød ud ad de
åbentstående vinduer.
20.07.2003 Skagen
Søndag. Højsommer med sol og stille vind fortsætter. Varmen når op mellem
25 og 30 oC og om natten mellem 15 – 20 oC.
21.07.2003 Skagen
Mandag. Vejrskifte. En koldfront passerer. Lodsnor viser, at masten nu står
vinkelret på vandfladen.
22.07.2003 Skagen
Tirsdag. Vindstille og diset. Vi går til Hirsholmene. Talte med Erik
Martinussen i dag. Han begyndte hos os den 1. juli og har indrettet sig, så
han kan tilbyde stivelse i EU. Måske bliver den første kunde dog den nye
fiskefarm i Ghana.
23.07.2003 Hirtsholmene
Onsdag. Det var dejligt vejr og en stille aften. Vi har i dag fået en flot
bidevindsejlads til Hou. Målet
vantfæste på en Maxi 100. Undervant skræver mere bagud end på Maxi 95’eren.
Afstand mellem top- og undervant er 45 cm; på 95’eren er det kun 30 cm.
Masten står helt ret.
24.07.2003 Hou
Torsdag. Flot vejr. Vi ligger over.
25.07.2003 Hou
Fredag. Går tidligt med kurs mod Grenaa. Vinden går i SØ og vi går ind til
Bønnerup i stedet for. Her bor den fineste fiskemand og vi får hajsteaks,
laksesteaks, rejer, sild i eddike og bakskuld for en halvtredser. Flot
havn.
|
|
Figur 1. Bønnerup. Foto optaget 6. maj 2007. Kilde Wikipedia. |
26.07.2003 Bønnerup
Lørdag. Vi må helt ind i bugten ved Gjerrild for at få læ.
27.07.2003 Grenaa
Søndag.
Weekends
08.06.2003 Ebeltoft
Vi fik et dejligt Pinsestævne alene med grill på kajkanten og en dejlig lun
aften. Vi snakkede om gamle Pinsestævner med mange om bordet, men Kirsten og
Anders er gået i land for længst. Torben har lige solgt sin båd og ret beset
er Margit og Poul de eneste sejlende og de er på Sørlandet nu. Et
hårdtvejrsvarsel fik os til at returnere til Marselis allerede Pinsedag – og
et voldsomt uvejr blev det med lyn, torden og kæmpehagl. Jens ringede fra
Accra, Labada Beach Hotel, hvor opstart teamet slapper af en weekend.
Opstart af Asco’s nye fabrik har stået på en måned og Jens regner med at
kunne returnere i løbet af ugen. Bjarne bliver der en måneds tid som led i
Danidas hjælpepakke. John Burmeister er i Nigeria på salgsturné. Vi har lige
fået kontrakt på at sælge Asco’s stivelse.
09.06.2003 Marselis
Uvejret er stilnet af og efter en fredelig aften er blæsten taget til –
varslet lyder på 18-23 m/s.
●
14.06.2003 Løgten Bugt
Mågerne kom ikke. Sidst var bugten fuld af overnattende måger, men de må
have fundet et nyt natkvarter. Vi har bestemt at gå helt over til
engangsgrill og vores holder til søgelænderet er snart færdigudviklet. Den
sidste tilføjelse bliver et beslag til en læ-plade, da der altid er rigeligt
træk til søs.
●
05.07.2003 Begtrup Vig
Lørdag. Flot vejr. Vi ankrer i Begtrup Vig og får en flot aften.
06.07.2003 Begtrup Vig
Søndag. Det blæser op og vi får en meget frisk sejlads hjem.
●
10.08.2003 Knebel Vig
Hedebølgen har stået på en uge og ser ikke ud til at tabe pusten. Vandet er
25 oC og luften er 30 oC og vindstille. Der er ved at
blive bygget en ny havn. Monteret nyt træsæde på S&L 401.
●
17.08.2003 Begtrup Vig
Var i Egå i tirsdag for at få afkortet forstag og monteret nyt forsejl.
Vantskruen blev isat Furlex rullen og wiren kappet 8 cm. Sejlet var lidt for
langt og faldlederen blev demonteret, så sejlet kunne hives højere op. Fik
første tur på læns med det nye sejl i går.
●
20.08.2003 Aarhus
Der er festuge og Tall Ship træf i Aarhus. Det egner meget og vi bliver i
Marselisborg. Dagen før sejlede vi på bugten og passerede Georg Stage for
udadgående. Lægger os ind i Aarhus Lystbådehavn for frokost. Vi skruer
Furlex vantskruen i bund.
●
14.09.2003 Mårup
Flot vejr. Ingen vind
●
12.10.2003 Marselis
Søndag. Vi tager sejlene ned og overvejer at lade båden ligge i havn i
vinter.
Comments
Produktionen af den legendariske Volkswagen Type 1 indstilles 30. juli 2003
efter 21.529.464 producerede biler siden 1938. Rudolf købte sin første
folkevogn i 1957 som afløser for en Lloyd. Det er en folkevogn, Nete lejer
hos Iversen i P B Lundsgade, i Skanderborg og vi får vores den første i
1960. Det blev til mindst en halvsnes inden vi afløste den sidste med en
Polo.
Gå til Logbog 2004 -
Link


Kommentarer
Send en kommentar