Logbog for Ingeborg 2006
Logbog for Ingeborg 2006
Out of Season
|
|
Figur 1. Akrylluger |
Pinse. Et par varme uger først i maj blev afløst af regn og koldt vejr. Det
var stadig blæsende og koldt, så fredag kom vi ikke afsted og lørdag blev vi
i havnen natten over. Pinsedag var det bedre og vi gik til Kaløvig på vores
første tur i år. Gad vide om vi har været der siden havnen blev indviet i
1984. Havnen er blevet stor, bekvem og flot. I dag, Pinsemandag gik vi hjem
for genua alene. Ingeborg er blevet flot med nye nedgangsluger til
agterkahyt og salon. Det er inventarsnedkeriet, der har lavet dem i 15 mm
røgfarvet akryl. Også det nye elektriske ankerspil er blevet færdig monteret
og forsynet med 50 m 10 mm rustfri kæde købt i Tyskland. Vi har også bestilt
en ny Viking selvrejsende redningsflåde. Den kommer om en god uges tid. Den
afløser vor Avon fra Agnetes tid, købt i 1972, så den har holdt i 34 år.
Summer Cruise
14.07.2006 Ebeltoft
Vi tanker 20 l mere end beregnet. Mon nogen har lånt 20 l? Jeg vil have
monteret en målerur, så vi ikke bliver snydt, hvis det sker igen. Vi sejler
til Ebeltoft i frisk vind. I havnen ser vi en RIB-boat ARIMAR, købt hos Leif
Kicson, Kappeln.
18.07.2006 Langøre Rhed
Havde nogle dejlige dage i Ebeltoft med stille og varmt vejr. I går gik vi
sydpå i en SW. Kunne ikke holde Langøre op, så vi tog motoren til hjælp.
Ankrer i bugten og ligger godt, selvom vinden frisker en del. Har foreløbig
opgivet at producere nok 220 V strøm til at kunne lave isterninger, når vi
ligger for anker. Vandet er 20°C og luften 27°C. I aftes lå der 40 både for
svaj. I aften bliver det nok lidt færre på grund af blæst. Output fra
AC-konverter er 185 - 195 V uanset om motor lader eller ikke. Efter få
minutter får vi alarm fra AC-konverter, selv om den er koblet direkte på
batteri og motoren lader – og dette uanset om den er koblet på det spritnye
startbatteri eller forbrugsbatteriet. Spørgsmålet er nu om konverteren er
overbelastet af kompressoren eller det er input, der er for svagt.
20.07.2006 Langør
Peter - Netes gamle kollega fra FOF og navigationslærer - kommer om bord
med sin kone, for at få en snak om gamle dage. De sejler Maxi 84. Vandet er
nu 24°C her i lagunen.
21.07.2006 Langøre
Vejrmelding med over 30°C om dagen over 20°C om natten har været almindelig
et stykke tid. En front passer os lige nu, hvor efter vinden går i W-NW
tiltagende til tre til otte. Vi har bestilt et nybagt franskbrød inde i
kiosken og tænker på at gå sydover til ballen. Vi savner vand snart og lidt
frisk mad er også godt. I går fik vi friske rødspætter med Samsø kartofler.
Jordbærrene er også på det højeste og landmanden i udkanten af byen plukker
dagen igennem og graver hele tiden friske kartofler op. Hver aften har det
været 30 til 40 både i bugten og daglige grundstødninger på det lave vand
inderst bidrager til underholdningen. Jens har ringet. Majsstivelsefabrikken
til Mironovsky, Ukraine ser ud til at glippe og det lidt mindre projekt i
Kroatien er kørt fast, fordi den kontrakt, vi har, giver en juridisk
binding, som nye investorer ikke kan acceptere. Der er dog nok at se til med
at hente nye ordrer i Etiopien og Malawi og med at færdiggøre opstilling af
den kombinerede stivelse- og glukose-fabrik til Nigeria.
21.07.2006 Langør
Fredag. Vi letter anker og går til Ballen. Mod alle odds får vi en fin
plads ved en af de nye flydebroer. Der er Samsø festival. Pladsen ligger en
mil op ad kysten, men festen er med til at øge presset
22.07.2006 Ballen
Lørdag. Stadig sol og lunt og stille. Ballen minder næsten om Marstrand og
havnen er stuvende fuld.
23.072006 Ballen
Søndag. Samsø festival sluttede i går, så det har lettet lidt på trykket i
havnen.
25.07.2006 Ballen
Tirsdag. Fortsat sol og varme og meget lidt vind. Vi planlægger at forlade
havnen. De tre albinoænder holder fortsat sammen og mænger sig ikke med de
andre franskbrødsænder i bassinet. Vi skiftede alle ventiler i S/L 401 i går
og reparation synes vellykket. Vi pakker redningsflåden færdig med det mest
nødvendige og putter resten i vores Grab Bag. Det nye dækken til skibskisten
ser godt ud. Vi finder ud af, at låget til skibskisten egner sig for en
solfanger. 8m/s SW. Ingeborg gør cirka syv knob og sætte hastighedsrekord
med 7,6 knob i bidevind med lidt slæk på skødet.
27.07.2006 Korshavn
Der er blikstille og høj sol. Vejrmelding siger op til 32°C. Korshavn har
aldrig været flottere, men vi må hjem ad. Pasningen af katten er ved at løbe
ud.
Weekends
17.06.2006 Knebel vig.
Vi holder weekend i Knebel Vig. Der er næsten ingen vind. Vi får indviet
vort ankerspil og den nye rustfri kæde. Det kører rigtigt godt.
18.06.2006 Knebel Vig
Får kraftige rystelser ved havnemanøvrer. Det er foldepropellen der
driller.
●
23. juni 2006 Marselis
Sankthansaften. Flot vejr. Bål i tangkrogen. Vi overnatter for at være klar
08:00, når vognmanden kommer og løfter os.
24. juni 2006 Begtrup vig
Ny foldepropel. Max fart måler til 7,1 knob. Foldepropel Gori 16,5 × 11 LH
s.no. 67262. Otto skaffede propellen. Det tog i alt halvanden time. Vi
monterer ny trækasse til den nye selvrejsende redningsflåde. Den er lavet af
Dark Red Meranti - altså kassen og flåden lægges ned i en separat pose, som
er nem at løfte ud igen, hvis flåden skal bruges. Vi sejler til Begtrup vig
i flot vejr.
25.06.2006 Begtrup vig
Vi har tabt den nye propel og kommer i vanskeligheder, da vi slipper bøjen.
Seagrib ankeret redder sig kridt ankeret redder os og vi ankrer på 2 m vand
tæt ved holmen. Nete ror ud med line til bøjen, så vi kan hale os fri.
Sætter sejl, men vinden dør helt inden vi er halvvejs hjemme. Skubber os med
dinghy og påhængsmotor til vi når havn. Vi klarer 3,8 knob.
26.06.2006 Marselis
Har været oppe klokken 07.00 og konstateret at skruen er borte. Otto
arrangerer dykker, så vi skal på dykkerekspedition nu til aften. Vi fandt
ikke skruen. Dykkede over 1 time, men bunden havde 30 cm mudder.
●
28.06.2006 Marselis
Var i Vojens i går for at hente en ny foldepropel og i dag fik vi den så
monteret her til morgen. Fejlen skyldes nok genbrug af den gamle kile, det
var mørt af tæring og som måske også var lidt for lille til at fylde
notsporet ud.
●
07.07.2006 Mårup bugt
Vi ville gerne se den nye Mårup Havn og mente denne weekend ville være den
rette, da alle er til Tunøfestival, men Mårup var proppet helt ud i
havnehullet, så vi lægger et anker i bugten nord for Kanhave kanal.
Barometeret står på smukt. Jens er i er i Addis Ababa. Han startede med at
flyve til Zagreb til møde om en majsstivelsefabrik og derfra til Etiopien
sammen med Selig for at snakke om en kartoffelstivelsefabrik oppe i
bjergene. Niels er på Hawaii sammen med Cynthia’s familie på ferie. Thomas
er med - regner vi med. Han er færdig med første klasse og kan læse. Han kan
læse godnathistorier for Niels. Vi får digital-tv ombord i form er en USB
Stick til laptoppen.
08.07.2006 Marselis
Ankrer i Løgten Bugt, men vinden drejer S.SØ og vi flytter til Knebel Vig,
hvor vi har sølæ. Der har været hedebølge i den forløbne uge. Flere dage med
over 30°C i skyggen.
●
09.09.2006 Løgten Bugt
En fin sensommerdag. Vinden lægger sig hen på eftermiddagen og solen kommer
frem. Vejrudsigten for i morgen lyder på stille og solrigt vejr. Jens rejser
til Etiopien i morgen. Vi holder ellers vejret – JSC "Mironovsky
Hleboproduct", Ukraine har sagt, de vil købe en majsstivelsefabrik hos os,
men vi kan ikke slappe af førend kontrakten er i hus. Isoterm køleboks
fungerer fint. Det nye solpanel giver meget strøm. Votronic regulatoren
benytter MPPT (maksimum power point tracking), hvilket forbedrer ladningen
ved ugunstige spændingsforskellen mellem batteri og paneler. De nye Contec
AMG batteri fra USA er monteret. Det er på 91 Ah med samme footprint som det
gamle Exide på 75 Ah og så tåler det kraftig afladning uden at tage skade.
Der er opsat et kombineret V/A meter fra Votronic. Det gør det lettere at
følge ladning. Når solen er på, så skyder strømmen op på 7 A, selv her sidst
på dagen, men meteret over shunten lige før forbrugsbatteriet følger ikke
med. Det kræver lidt nærmere undersøgelser. Forklaring: Votronic viser strøm
til rådighed. Meter over shunten viser de aktuelle tilgang til batteri.
●
23.09.2006 Knebel vig
Flot sensommerdag med høj sol den ganske dag. Vejret har været ganske flot
og varmt den seneste uges tid.

Kommentarer
Send en kommentar