Logbog for Ingeborg 2015
Logbog for Ingeborg 2015
Out of Season
Ingeborg bliver gjort
forårsklar hos Århus Bådbyggeri v/Erik Gersner i Egå.
Summer Cruise
| Figur 1. Endelave 1. juli 2015. |
29.06.2015 Marselis
Mandag. Afgang Marselis
09:00. Vi var taget ned til båden aftenen før. Fredelig sejlads, men noget
koldt.
30.06.2015 Endelave
Tirsdag. Første dag i
lange tider med fuld sol – og det holder hele dagen. Ingeborg fungerer fint. TV
er ikke kommet retur fra Bremen efter reparation. Telenor har ingen dækning her
på øen. Man kan hook’e sig på færgens Wi-Fi, når den kommer i havn – så ingen
forstyrrelser.
02.07.2015 Endelave
Torsdag. Telenor har
ringe dækning her. Forsøger at følge med i direkte udsendelser fra SOLARIMPULSE
på vej fra Japan til Hawaii. André har nu fløjet i tre dage og tyve timer – det
vil sige, at 80% af afstanden er tilbagelagt. Håber at se landingen i Hawaii i
morgen.
03.07.2015 Endelave
Fredag. André landede
Solarimpulse på Hawaii i dag lidt før 18:00 dansk tid. Vi så hans modtagelse og
blomsterkransen hægtet om halsen – en stor præstation, fantastisk. Herhjemme på
Christiansborg blev Pia Kærsgaard valgt til Folketingets formand. Efter 31 år på
tinge og en kamp for en anden politik. En fantastisk begivenhed.
| Figur 2. Bogense. Omfarende svende i forgrunden. Ingeborg ligger ved kaj i det gode hjørne. |
05.07.2015 Bogense
Søndag. Havblik. Let at
se sæler, marsvin og edderfugle. Buldrendes varmt. Grækerne stemte NEJ til
besparelser i dag. Et helt land, der vil på overførselsindkomst. Der sker noget
i disse dage.
06.07.2015 Bogense
Mandag. Weekendens
hedebølge er ovre og nu til morgen kuler det fra vest.
07.07.2015 Bogense
Tirsdag. Ret lunt og
stille. Talte i går med skipper på Maxine. Han anbefalede en Sidevind 60 som
bovpropel monteret i forreste kistebænk.
08.07.2015 Bogense
Onsdag. Det kuler, men
ikke værre end vore omvandrende svende kan tage et interview.
| Figur 3. Bogense 9. juli 2015. Vi er blæst inde, men får dejlige spadsereture på stien langs vandet. |
09.07.2015 Bogense
Torsdag. Blæst inde. Det
blæste meget i går og i dag venter der en stormende kuling med voldsomme
vindstød. Efterårsagtigt med 11-12 oC og regnbyger.
12.07.2015 Marselis
Søndag. Kom hjem i går i
havblik.
Weekends
| Figur 4. Elisabet, Bjarne, Frugaard og Lars Olav foran methanolsilo på havnen under audit 13.05.2015. |
14.05.2015 Egå
Kr. Himmelfart. Vi sejler
til Egå for at få båden bundmalet hos Erik. Vi skal op på mandag.
15.05.2015 Egå
Fredag. Vi bliver i
dejligt vejr, men det er stadig lidt køligt, når solen forsvinder. Det må have
været fugtigt i vinter, for begge redningsveste har pustet sig op. Havde besøg
i onsdags af Elisabet fra Det Norske Veritas. Hun var på audit hos os i Agro
Food Park og hos Nordalim på Samoavej 1 på havnen. Det er vort nye New Fuel
Ltd., som skal ISCC EU certificeres.
●
22.05.2015 Egå
Fredag. Erik ringede i
går, at Ingeborg var færdig og lå på vandet igen. I dag har vi så hentet – og
det er noget med 2 biler. Det er stadig for koldt til at ligge ude. Vi havde
ellers talt om at holde Pinse i Begtrup Vig, men det er simpelthen for koldt
endnu. Ingeborg er blevet meget fin. Næste år kan Erik få lov at lave dæk og
cockpit også. Der er veteranbilrace i Marselis i dag.
●
12.06.2015 Marselis
Fredag. Planlagde, men
opgav at sejle ud. Der er ”Sculpture by the Sea” og Nete
har set det meste og hørt på harmonikaspil på stranden. Sammen med Kurt og Inge
besøgte vi Ingelise på hendes terrasse til kager og forfriskninger. Det var i
går. Nete har fået et par operationer for hudkræft i tindingen og på torsdag
skal hun have den sidste på kommunehospitalet i Aarhus. Det er et basalcelle
karcinom med forgreninger – relativt harmløs, men det skal væk. Det der har
knebet med, er at se hvor meget der skal fjernes, mens operationen står på. Går
og venter på grønt lys fra Statoil til at besøge deres methanolfabrik på
Tjeldbergodden nær Trondheim. Besøget skal ske sammen med Elisabet fra Det
Norske Veritas, så vi kan blive ISCC EU certificeret.
13.06.2015 Marselis
Lørdag. Niels ringer på FaceTime.
Børnenes sommerferie er begyndt. Hanne har været på camp og endnu 3 camps er
planlagte – en jødisk og en japansk. Thomas er begyndt at få køretimer hos
Niels. Han har bestået den teoretiske prøve og haft 2 timer hos kørelærer. Nu
skal han køre 50 timer med Niels og til slut 2 timer hos kørelærer + praktisk
køreprøve. Cynthia har fødselsdag den 17. og vi har lige bedt InterFlora sende
blomster.
●
27.09.2015 Marselis
Søndag. Vi tager genuaen
ned og begynder vinterforberedelser. I torsdags var vi til moster Ruths
bisættelse i Lemvig. For godt et par uger siden var det Ole, det blev bisat fra
Margrethe kirken i Aalborg.
●
25.10.2016 Marselis
Søndag. Gør Ingeborg
vinterklar. BB-kammer på gummiflåden har tabt luft. Læk ikke fundet endnu. Har netop
modtaget nyt TV fra Power.dk – et Finlux. Det er ikke pakket ud endnu.
Kommentarer
Send en kommentar