Logbog for Ingeborg 1986
Logbog for Ingeborg 1986
SUMMER CRUISE
02.07.1986 NORSMINDE
Ferien starter. Solskin. 21 oC vand. 14:00 Skadegrund. 5,5 knob. Vi går ind til Grenaa. Den nye lystbådehavn er ikke færdig endnu. Der er lavet broer langs Grenaaen et godt stykke op i byen. Det ser hyggeligt ud.
03.07.1986 GRENAA
12:00 afgang Grenaa. 19:00 anløb Egense. Egense står ikke på vore kort, men vi traf bror Ole (Toppy II) i Grenaa og han fortalte om havnen. Vi fulgte faktisk med dem hertil og vi holdt 6 knob i snit. Vi snakker lidt med Ole og Lene.
04.07.1986 EGENSE
Texas Clipper, University at Galvastone passerer forbi. Den har deltaget i Rebild festlighederne, hvor Reagans datter var hovedtaler. På broen stod en gl. dansk amerikaner, der ikke har set landet i over 50 år., men som fik chancen, selvom han var pensioneret Kaptain. Texas Clipper er et kadetskib og benyttet for at vække mindre protester ens sædvanligvis, når amerikanske krigsskibe er i havn. 10:30 afgang Egense. 20:00 ankommer Skagen. God vind.
08.07.1986 SKAGEN
Vi har haft megen blæst og megen sol i Skagen. 14 m/sec W-SW. Vi snakker en del med vore naboer. En lokomotivfører fra Struer i ny folkebåd venter på godt vejr. Han er kapsejladsroer i kajak. Jens og Karen venter på god vind til Lysekil. Vi sludrer over en kop kaffe i deres Finfire. John Schantz har være i Väneren med sin nye 999 – både er ganske lækker. Bag os ligger Jo-Jo fra Vedbæk – en 16 t tung dame. Skipper er ungkarl og venter på stabilt vejr for at gå til Skotland. Til bagbord har vi en Ylva fra Ringsted. Han for vild i magsvejr, da han så vragbøjer for SydFjord i rute Bravo – skød nødraket af og brændte sig. Fik kurs og afstand af russisk coaster.
10.07.1986 SKAGEN
For rebet store og fok går vi sydover til Aalbæk. Det er lunt da vi kommer i havn og om aftenen bliver det ganske stille. I Aalbæk er det hele lidt mere stille end i Skagen – ikke så hårdt pumpet.
12.07.1986 AALBÆK
Vi gik til Jerup – en god tur. På kirkegården i Jerup var der flere gravsteder med familienavne – både fra Folden og Vindvadet.
13.07.1986 AALBÆK
Cykler til Hulsig. Det er første dag med skyer. Sven & Uno Böss aflægger visit. Festfyrværkeri slutter havnefesten.
14.07.1986 AALBÆK
Solen er tilbage med fuld styrke. Vi ser Styrbjørn gå ud med unisejl. Det er spraglet og står godt i den lette luft, men næppe et sejl for god fart. Radiokontakt til Fjong, der ligger i Malöströmmar. 15:00 afgang Aalbæk. 17:30 ankommer Hirsholmene. Her flyver mågerne tæt som i en myggesværm. Fyrmesteren fortæller, det er Europas største mågekoloni med 40.000 ynglende fugle. Han viste også billeder af tejsten, så vi kan kende den. Vi får 1 kg ad de flotteste ål for 45 kr.
15.07.1986 HIRSHOLMENE
Vi går til Vesterby.
16.07.1986 VESTERBY
Bagende sol. Får nyt PVC-regnsæt – 98 kr. Møder Henning og Ketty og arrangerer hummergilde. De er på vej til Skagen. Henning har kvittet sit job og går på pension til Nytår. Han bliver 60 – lidt trist for Ketty måske – hun er næppe mere end 35.
17.07.1986 VESTERBY
12:00 Vi går til Sæby. Overskyet. Det er lummervarmt og trykkende. Vi er knap nået til Sæby førend tordenvejr bryder løs. Regn i stride strømme. Det letter og luften bliver dejlig frisk igen.
20.07.1986 SÆBY
Vejret er ikke blevet helt så varmt og solrigt igen efter den tordenbyge. Torben og Alice er kommet dagen i forvejen sammen med Kent og Lisbeth (Malö 50). Vi cykler til Øksnebjerg og nyder udsigten fra Understedvejen Kigger lidt på Understed kirke og på Sæbygaard. Alice og Torben skulle have været med på cykelturen, men det kikser pga. forviklinger ombord på Fjong. Vi ser på festfyrværkeri, der slutter byfesten i Sæby.
21.07.1986 SÆBY
Vores nabo Senang er en meget fin Swan 38. Skipper Ejnar og hans hollandske kone Lis giver tips om sejlads til de hollandske øer. Ejnar kender K Kroyer. 14:15 afgang Sæby. 18:15 ankommer Hou. Havnen er netop uddybet og meget god. Vejret er klaret op og aftenen bliver lun. Havnefogeden fortalte meget om havnen. I hård vind med vinden i øst frarådes anløb. Det gælder også ved anløb af Aså. Da bør man gå til Hals, der kan anløbes i al slags vejr. Vi holder grillparty på broen med Fjong.
22,07.1986 Hou
Overskyet og regndis. 18:30 ankommer Grenaa. Det blev en ren motortur på slet hav.
23.07.1986 GRENAA
11:45 afgang Grenaa. Ankommer Sejerø.
24.07.1986 SEJERØ
Vi oppebier en varslet kuling. Den kommer dog først om aftenen og varer hele natten.
25.07.1986 SEJERØ
Vinden tager lidt af. Vi tager på bustur øen rundt. 15:00 afgang Sejerø. Lille genua og reb i storen. Det bliver først en hård tur, senere en våd tur. Strøm og vind ret imod. Storebælt. 23:00 ankommer Kerteminde. Kerteminde gamle havn er hyggelig og nok et genbesøg værd
26.09.1986 KERTEMINDE
Vestenvind. Vi går sydom. Kigger ind i Lundeborg, men vælger at gå til Lohals. Vejret er blevet lunt og stille igen, men skyet.
27.06.1986 LOHALS
Vi glider stille nord om Langeland og derefter sydpå til Nakskov fjord. Vi går ind ved Albuen og forsigtigt ind til Nakskov Sejlklubs bro helt oppe i bunden ved fyret. Der kan ankres i et meget stort område.
28.07.1986 ALBUEN
Vejret er stille og solrigt i dag, så vi nænner ikke at forlade denne naturhavn. Vand 22 oC. Broen besøges af pensionister fra Nakskov og en del tyskere. Albuen var for et halvt hundrede år siden en ø og i gammel tid lå der en by her og et kæmpe sildemarked – som i Skanør. Nu bor der en fisker her. Han betjener også udkig’en.
29.07.1986 ALBUEN
10:00 Vi går til Nakskov og handler. Hilser på ”Fru Møller”. Der er svaner i tusindvis på fjorden. 14:15 Katastrofevigemanøvre for Janne af Langø nord for Ryggen. 16:25 Bostrup. Vi går 8-9 knob med strømmen. 17:10 Langelandsbælt. Vi får en tordenbyge. Sprænger genua og brækker en sejlpind i storen. Sætter en kæde ud som lynafleder. Det er fyldt med lyn og torden og sigtbarheden ringe. Navigatoren er ustabil. 18:30 Lohals tværs, Vi går gennem smørstakkeløb. Frisk sejlads for lille genua og rebet store. Ankring i Thurø Bund. Stille og fredelig. Godt med en T-bone steak og en Corbiere.
30.07.1986 THURØ BUND
Der er stærk blæst fra vest. Selvom det er det mest åbne hjørne, giver det kun lidt skvalp. 13:30 Vi letter anker, Indleverer sejl til Thurøbund yachtværft. Ser lidt på Svendborg og returnerer til Thurø Bund. Vand 19 oC. Der er stille nu, vinden er gået i syd. Vi får radiokontakt til Jens om aftenen. Han har arbejdet på et projekt hele ugen på Uni og vil godt med ud at sejle med os et par dage inden han skal hente Thetis og selv på ferie.
31.07.1986 Thurø Bund
Vi henter vort sejl og går sydover. I Højstene Løb får vi hård vind og storen revnede – måske en gammel skade fra 29/7, men sejlet er faktisk ved at være mørt. 15:00 anløber Ærøskøbing.
01.08.1986 ÆRØSKØBING
10:30 afgang Ærøskøbing. 12:00 ankommer Faaborg. 5,6 knob kun for lille genua. Om aftenen kommer Jens. Vi spiser og snakker og slutter med en drabelig havnefest.
02.08.1986 FAABORG
Havnefesten går videre med motordrevne pontoner og vandkomik. 15:00 Den hårde vind løjer lidt og vi går. 20:00 ankring Dyvig. En dejlig stille aften med grill på båden.
03.08.1986 DYVIG
15:00 afgang Dyvig. Sol. Vand 20 oC. Vi har fået vind og holder ret på Assens. 16:15 Holst Banke. 17:30 Nordlige Lillegrund. 18:45 anløb Assens. Der er også havnefest i Assens – den 4. eller 5. havnefest i år. Jens tager tilbage til Odense. V..... henter ham. De skal på ferie i Thetis og der mangler lige et par dages arbejde inden båden er klar. Den ligger i Skanderborg Sø ud for Tahiti uden mast i øjeblikket. Vi får en lummerhed dag og venter på, at et tordenvejr skal passere. Vi løber så i bidevind til Fænøsund. Om aftenen sætter der så megen dønning ind i sundet, at vi letter anker og går ind til bro i Middelfart Marina.
05.08.1986 MIDDELFART MARINA
Vi stikker tidligt. Solskin. 16:30 ankommer Norsminde.
WEEKENDS
26.04.1986 NORSMINDE
Vi prøver det hele af med et par ture ud til den grønne kost. Vinden er kold, men solen bager. Vi var til Aase of Steffens sølvbryllup i går på Skanderborghus og aftenen før havde vi lavet æresport sammen med Kurt og Inge.
27.04.1986 NORSMINDE
Vi sejler til Tunø og vender igen med det samme. Poul spiser frokost med os i Norsminde. Ham og Karin har hentet Felicia i Egå, hvor Felicia er gjort i stand efter skade. Han fortalte at Alice og Torben har fået solgt deres hus – pris ca. 1 million kr. Vores pumpe for ferskvand til bad er kaput og demonteret. Vi har sat ny søventil i til afløb fra toilet. Vandtemp. 6 oC.
●
02.05.1986 NORSMINDE
Solen bager – foråret er kommet med et brag. Vi holder bryllupsdag på Tunø.
03.05.1986 TUNØ
Sol igen. Der er bryllup på øen. Vi har ligget langskibs – en sjældenhed på Tunø. Felicia er kommet på besøg, så vi vil nok grille på stranden.
04.05.1986 TUNØ
Godt vejr. Vi sejler hjem. Nete vil op til Hundborg og lave til til Thorvalds fødselsdag i morgen. Han bliver 89.
●
08.05.1986 NORSMINDE
Kristi Himmelfart. Stille dis. Vandtemp. 10 oC.
09.05.1986 BOGENSE
Sol fra morgen af. Mor er på Kunstgaarden i Skovby.
10.05.1986 BOGENSE
Køligere. Vi bliver i Bogense. Vi ligger godt i den gamle havn og nyder hele sceneriet på vandet og kajen. Jeg læser til eksamen i DATA 2s. Bogense er center for bådudlejning. Adskillige store Beneteau både – First og Evasion – skiftede besætning. En Evasion 34 indbringer sin ejer godt 5.000 kr. i højsæsonen. Thygesens bådudlejning har da forinden taget sine 20%. En ejer fra Esbjerg fortalte, han havde 18 ugers udlejning på sin båd i 1985. 5.000 kr./uge lyder ikke af meget i vore øre for en båd, der koster ca. 500.000 kr. Det er næsten det, vi forlangte, da vi lejede en Jupiter 30 ud for snart 10 år siden. Vi var nok for dyre.
●
17.05.1986 NORSMINDE
Pinse. Ankring ved Kyholm. Vi ser Sørine gå forbi. Fjong alongside. Vi krydser derefter til Ballen. Torben og Alice har solgt deres hus og kigger på et nyt. Poul, Margit og børnene er ankommet til Ballen og vi får en hyggelig grillaften.
18.05.1986 BALLEN
Lidt regn fra morgenen, opklaring under aften
●
24.05.1986 NORSMINDE
Nete skal have en uges kursus på Kerteminde i næste uge og skal tidlig hjem søndag og jeg skal til spørgetime på universitetet – der er eksamen i DAT2S på tirsdag, så vi tager til Aarhus. Det er rent faktisk en dejlig havn og meget interessant at kigge på.
25.05.1986 AARHUS
13:30 afgang Aarhus. Der er hårdt vejr i vente.
●
30.05.1986 NORSMINDE
14:00 afgang Norsminde. Net har kursus på Kerteminde og tager først derfra kl. 16 og kører så direkte til Torbens 60-års fødselsdag, der holdes i Egå Marina. Jeg sejler alene derop, så vi kan tage derfra på weekendtur i morgen. Det blev sent inden vi kom hjem igen. Om lørdagen besøgte vi Alice og Torben i huset. Alice gav Torben 15 min med to dansepiger i fødselsdagsgave – ellers var alt meget maritimt. Vi blev i Egå. Solen bagte. Det var vindstille. Mange både returnerede fra Fyn Rundt uden at gennemføre pga. stille vejr.
●
14.06.1986 NORSMINDE
En af de helt store sommerdage. Vi er i Ebeltoft med Torben og Alice. Niels er begyndt på Søbadet som livredder i år igen, Vi tager til Ebeltoft. Både den danske og norske Elida (Kristianstad) var på besøg i Ebeltoft
●
21.06.1986 NORSMINDE
Bagende sol, let vind. Ankring NØ for rønnen. Mågerne larmer til solnedgang.
22.06.1986 BEGTRUP VIG
Søndagen er uændret varm. Vandtemp.18 oC. Poul er på vej til Norge uden vind i år igen. Jeg meldte afbud til turen, fordi jeg vidste juni ville blive travl. Ordre på et nyt administrativt Edb-system til Kartoffelmelcentralen er næsten i hus. Det er spændende. Nete synger på sidste vers i Aarhus Amt. Hun har sagt fra i Skanderborg Ungdomsskole efter ca. 24 år. Nethe var med fra Ungdomsskolens start. Amtet er vel 15 år siden. Til oktober begynder Nethe hos FOF i Aahus som konsulent.
●
27.06.1986 NORSMINDE
3. weekend med bagende sol. Sommeren er over Danmark. Vi havde en dejlig sejlads til Langør – ca. 6 knob i snit – turen ned fra Issehoved på bidevind. Så er det dejligt at lade sejlene falde og ankeret gå ved Lilleøre. Kl. er 9 og vi skal nyde en dejlig aften i bugten. Vand 20 oC.
28.06.1986 LANGØR
Mor får sit første havbad. Solen bager den ganske dag. Vi ror til Langør. Aftenen tilbringer vi på den gamle skanse på Lilleøre.
29.06.1986 LANGØR
Vand 20 oC. Fortsat sol.
●
![]() |
| Figur 1. Tunø idyl. Kilde Havneguide.dk |
09.08.1986 NORSMINDE
Jens får Thetis til Hou og 3 gaster ombord. Thetis er lidt mangelfuldt udstyret, fordi fok og flere udstyrsdetaljer er blevet forlagt i vinter. Vi går til Tunø og har en hyggelig aften sammen med Poul og Margit. De er alene afsted. Karin og Anne er ene rejst på besøg hos Rasmus i København.
10.08.1986 TUNØ
Retur til Norsminde.
●
21.09.1986 NORSMINDE.
Vi er nede at se til Ingeborg for 1. gang en hel måned. I den tid, vi ikke har sejlet, har vi været en halv snes dage på en tur til England via Holland. Ruth blev 60 år 31, august og det ville vi gerne være med til at fejre. Niels cykler derover via Esbjerg – Harwich og kørte med os tilbage. Jens har haft en god ferie i Thetis. Efter lidt tummel med klargøring og transport til Hou, fik de endelig Thetis udrustet og nåede op i Limfjorden og til Skive. Nu ligger Thetis i Bogense.
COMMENTS
![]() |
| Figur 2. Norsminde Lystbådehavn. Kilde: Havneguide.dk |
Gå til Logbog 1987 - Link



Kommentarer
Send en kommentar